Archive for the 'billeder' Category

28
nov
08

Billeder fra 1940-1949

luftfoto

Luftfoto 1948 med de finske træhuse på Hertug Abelsvej i forgrunden. Kolding Kommune skønnede i 1943, at der manglede ca. 200 lejligheder. I 1947 var tallet vokset til 750. I 1947 indkøbte Kolding Kommune med statslån 36 finske træhuse, som nu står på Hertug Abels vej. I baggrunden på den anden side af Agtrupvej tyske barakker ved nuværende Snerlevej og længere mod øst ved nuværende Nellikevej.

luftfoto

Det nuværende Nytorv-område i 1948. Til højre Bredgade, der blev anlagt i begyndelsen af 1940’erne og kom til at afløse Søndergade som gennemkørselsvej. Mellem banen og åen ligger Sydjysk Trælasthandel. Nord herfor Vestergadekvarteret og Elektricitetsværket.

luftfoto

Banegården, Banegårdspladsen og Slotsmøllen 1948

luftfoto

Flygtningelejrene Tvedvej I og Tvedvej II lå på begge sider af Kærmindevej. De rummede godt 2000 flygtninge. Ved fjorden anes den 3. store baraklejr mellem Kløvervej og Fjordstien og rummede godt 500 mennesker. Lejrene fungerede som gennemgangslejre for tyskere, der skulle sendes hjem.

luftfoto

Aalykkeskolen 1948. Skolen skiftede navn 1945. Tidligere havde den heddet Drengeskolen, men nu blev alle skoler fællesskoler for piger og drenge, og skolen fik sit nuværende navn. I baggrunden Konsul Graus Gade-kvarteret.

Kolding Havn set fra sydsiden, formentlig 1945. Under besættelsen planlagde tyskerne at bygge et stålskibsværft. De startede på at opføre en kæmpekran, der kunne løfte 46 tons, på Slagterikajen. Da befrielsen kom var kranen næsten færdigbygget, men det lykkedes ikke Kolding Havn at få tilladelse til at få den færdigbygget.

Kolding Havn set fra sydsiden, formentlig 1945. Under besættelsen planlagde tyskerne at bygge et stålskibsværft. De startede på at opføre en kæmpekran, der kunne løfte 46 tons, på Slagterikajen. Da befrielsen kom var kranen næsten færdigbygget, men det lykkedes ikke Kolding Havn at få tilladelse til at få den færdigbygget.

Reklamer
04
nov
08

Billeder fra 1930-1939

Udsigt over Kolding

Luftfoto 1936. I midten af billedet Domhusgade med Hollænders Teglværk (nu LIVA), Sct. Hedvigs Klinik og Domhuset.

DNSAP's landsstævne

Det danske nazistparti DNSAP afholdt 17.-18. juni 1939 landsstævne i Kolding. Ved stævnet blev alle sejl sat til for at sætte partiet i scene med massemøder, marcher gennem byen og lurblæsning. Partiets egne presse mente, der havde været 25.000 deltagere, den konservative Kolding Avis satte tallet til knap 3.000-6.000.

Skamlingsbanken

Ved stævnet på Skamling 18. juni 1939 talte højskoleforstander Hans Lund om forskellene på folkene og indvandringen til Danmark. Andre talte om forholdene for det danske mindretal i Sydslesvig, og den nazistiske politik mod mindretallet blev fordømt.

Udsigt over Kolding

Udsigt over Kolding 1936 med Haderslevvej i midten. Til højre i billedet Sdr. Vang Skole. Til venstre i billedet området syd for Bellevuegade. Mennesker havde sluttet sig sammen i have-selskaber for at erhverve jorden og byggede på deres parceller, efterhånden som de fik råd.

Modernisering af gaderne

Byens gader blev moderniseret. Den gamle brolægning med brede rendesten blev erstattet af asfaltkørebaner. Her er arbejdet i gang i Østergade.

Grusgraven ved Munkensdam

Grusgraven ved Munkensdam ca. 1935. I januar 1934 påbegyndtes opfyldning af vigen ved Jens Holmsvej/Ndr. Havnevej med fyld fra kommunens grusgrav i Munkensdam, vejreguleringsarbejder og lignende. Formålet var at få opfyldt et uhygiejnisk hul og skabe plads til nye virksomheder. Arbejdet blev udført som arbejdsløshedsprojekt og varede flere år.

Riis Toft Skole under opførelse

Riis Toft Skole under opførelse 1936. Den indlemmede sydlige bydel havde tidligere som ene-ste skole haft Sdr. Vang Skole, og børnene fra den indlemmede del af Seest kunne nu komme i en Kolding-skole. Riis Toft Skole blev indviet 28. marts 1936 og havde plads til ca. 500 børn.

Kæmpetårnet på Koldinghus

I 1932 var Kæmpetårnets tilstand særdeles kritisk. Enten måtte man rive tårnet ned eller genopbygge det. I årene 1932-35 blev tårnet genopført, og de nuværende rum Kirkesalen og Riddersalen skabt. På billedet har statuen Hercules forladt toppen af tårnet under arbejdet.

 

03
nov
08

Billeder fra 1920-1929

 

Cykelløb på Kolding Cyklebane. Banen lå på nuværende Tvedvejs sydside over for Brændkjærgade og blev indviet juli 1928. Der var plads til 3000 tilskuere. Banen fik et kort liv, bl.a. fordi de to konkurrerende cykelklubber ikke kunne enes, og fordi banen mistede sin totalisatorbevilling.

Østergade ved Helligkorsgade set mod nord ca. 1925.

Kolding Rådhus ca. 1920. Rådhuset var taget i brug i 1875. Fra 1921 skulle rådhuset alene rumme kommunal administration, idet rets- og politivæsnet flyttede til det ny domhus.

Rådhuset efter ombygningen 1922-24. Ombygningen gav rådhuset et dansk præg, men var også væsentligt dyrere end forventet på grund af bl.a. kobbertag på tårnet, parketgulv i byrådssalen og bedre inventar. I folkemunde blev det benævnt ”Rådhus-palæet”.

Kolding Byråd

Kolding Byråd fra perioden 1925-30. Borgmester Th. Fischer-Nielsen står op, siddende over for ham byrådssekretær Niels Jacobsen. Parketgulv og paneler i byrådssalen gjorde ombygningen af rådhuset dyrere. Det konservative byrådsmedlem Chr. Eff udtalte: ”Det sted, hvor borgernes interesser skal repræsenteres, skal ikke have hvide vægge og et 3. klasses gulv”.

 

Søndergade ved Sønderbro set mod syd i 1920erne. Bommene hørte til statsbanen. Nutidens viadukt kom først til omkring 1940.

Borrehus Husholdningsskole på Gl. Kongevej startede i 1908. På billedet fra 1921 er eleverne i gang med at færdiggøre vasken. Skolen blev flere gange udvidet bl.a. i efteråret 1928 med et mindre børnehjem i villaen ”Granly”. I 1930 havde skolen plads til 40 boende elever. Desuden boede lokale elever hjemme.

Kong Christian X med familie på vej op af nuværende Haderslevvej i 10 juli 1920. Om morgenen 10 juli 1920 ankom kongeskibet ”Dannebrog” til Kolding Havn. Ca. to timer senere foretog Christian X det berømte ridt på den hvide hest ind i det genvundne Slesvig ved Frederikshøj.

Shell-tanken

Shell-tanken på Haderslevvej i 1930.Tanken lå ved foden af Haderslevvej på vestsiden. I 1920 var der kun få, der havde bil, og benzinen kostede 62 øre pr. liter. 10 år senere var bilen blevet mere almindelig og benzinprisen faldet til 27 øre. 1. august 1930 var indregistreret over 2000 motorvogne, heraf ca. 400 lastbiler, i Kolding Politikreds.

Kommunens Skatte- og Beregningskontor

Kommunens Skatte- og Beregningskontor ca. 1925. I baggrunden Folkeregisterkontoret. I 1924 blev folkeregistrene indført.

 

 

03
nov
08

1910-1919

Under 1. verdenskrig oplevede søfarten en højkonjunktur. Der var vareknaphed i mange lande, og Danmark kunne levere varer. Sejlads var dog farlig i de minefyldte farvande. Briggen ”Jenny” blev sænket under sejlads til England i 1917.

Sikringsstyrken blev indkaldt under 1. verdenskrig for at værne om Danmarks neutralitet. Soldater herfra får serveret stikkelsbærvin på Akseltorv 7. juli 1916.

Eksportmarkedet på Kolding havn ca. 1920. Kreatureksporten voksede kraftigt under 1. verdenskrig.I baggrunden Andelssvineslagteriet, der flyttede til grunden i 1912.

Låsbyhøj blev bygget i 1910. Bygningen blev tegnet af A. Hagerup. Det var byens første plejehjem. Der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Der blev udstedt et ordensreglement, og et spisereglement blev sammensat. Risvælling med sukker og kanel eller grynsuppe som forret, efterfulgt af frikasé eller måske klipfisk med kartofler og vandsennep som hoveret, kunne være dagens menu. Dette billede er formentlig taget ca. 1920.

Fredericiagade med Slotsmøllen til venstre, ca. 1915

Første tog på Kolding Sydbaner i 1911. Privatbanen Kolding Sydbaner bestod af to linjer, nemlig Kolding-Hejlsmindebanen (27,2 km) og Kolding-Vamdrupbanen (29,8 km). De to banestrækninger udgik fra Kolding Sydbanegård, der 1911-1932 lå der, hvor Shell-tanken i dag ligger i Sydbanegade. 30. september 1948 afgik det sidste tog fra Kolding Sydbanegård.

03
nov
08

Billeder fra 1900-1909

Forlystelsesstedet Alhambra lå i Stejlbjerganlægget og kunne byde på levende musik og koncerter.

Området, hvor nu Ndr. Ringvej, Castenskjoldsvej og Fynsvej befinder sig fotograferet ca. 1909. I forgrunden Egtvedbanens spor.

Akseltorv med Hotel Kolding og Adelgade ca. 1908. I hotelbygningens stueetage havde manu-fakturhandleren Vett & Wessel udsalg og i nabobygningen Adelgade 2 konkurrenten Crome & Goldschmidt. Byens første biograf lå på 1. etage i Adelgade 2.

Akseltorv med Hotel Kolding og Adelgade ca. 1908. I hotelbygningens stueetage havde manufakturhandleren Vett & Wessel udsalg og i nabobygningen Adelgade 2 konkurrenten Crome & Goldschmidt. Byens første biograf lå på 1. etage i Adelgade 2.

Parti fra Kolding inderhavn ca. 1908. Fjordbåden ”Freia” er på vej ud.

Banegårdspladsen 1906 umiddelbart før indvielsen af Bergs statue 2. september. Festen begyndte 16.30. Kolding Folkeblad mente, at 30.000 mennesker deltog.

01
okt
08

Billeder af forfatterne

Peter Bech

Simon Fruelund - Foto: Peter Bech

   

 
Peter Bech

Simon Fruelund i samtale med Koldingenser - Foto: Peter Bech

 
 
 
Peter Bech

Lars Kristiansen og Pablo Llambías - Foto: Peter Bech

 
 
Peter Bech

Pablo Llambías - Foto: Peter Bech

 
 
Peter Bech

Llambías læser op af Krøniken i Nicolai - Foto: Peter Bech

 
 
Peter Bech

Maria Helleberg - Foto: Peter Bech

 
 
Peter Bech

Maria Helleberg - Foto: Peter Bech

 
 
Jesper Tobias Albrechtsen

Merete Pryds Helle - Foto: Jesper Tobias Albrechtsen

Jesper Tobias Albrechtsen

Merete Pryds Helle - Foto: Jesper Tobias Albrechtsen

30
sep
08

Billeder fra indvielsen

Simon Fruelund bliver interviewet




Forfatter oversigt

Simon Fruelund
Skriver om 1908 i august 2008

Pablo Llambías
Skriver om 1918 i september 2008

Maria Helleberg
Skriver om 1928 i oktober 2008

Merete Pryds Helle
Skriver om 1938 i november 2008

Lars Frost
Skriver om 1948 i december 2008

Thorstein Thomsen
Skriver om 1958 i januar 2009

Louis Jensen
Skriver om 1968 i februar 2009

Gretelise Holm
Skriver om 1978 i marts 2009

Jeppe Brixvold
Skriver om 1988 i april 2009

Mette Winge
Skriver om 1998 i maj 2009

Marianne Gade
Skriver om 2008 i juni 2009

Reklamer